Kidi blev grundlagt i 2004, og allerede fra starten var indehaverne enige om, at firmaet skulle hvile på nøgleordene:
et højt serviceniveau, tæt kundepleje og hurtig effektiv levering.

Indehaverne af firmaet er ægteparret Kirsten Stilling og Flemming Didriksen – deraf er navnet Kidi udsprunget.

Flemming har en årelang erfaring inden for møbelbranchen. Siden sin start i branchen i 1981 har Flemming Didriksen
– ud over salg og markedsføring – beskæftiget sig med at designe møbler. 

Sidenhen er Kidi blevet kåret som gazelle virksomhed i 2019 og 2022.

Square Reolen® er firmaets ”baby”. Reolen er et modul byggesystem, som består af elementer i malet MDF og massivt fingertappet egetræ  i målene 35,4 eller 70,8 cm. Grundprincippet i reolen er, at de udvendige mål er faste og derfor altid flugter
– også når flere elementer sættes sammen. Dette princip gør reolen unik i sin fremtræden.

Firmaet leverer reoler til alle førende møbelforretninger i Danmark og Norge, men er også blevet en del af B2B markedet.
I dette marked er det en forudsætning, at man kan designe og indrette større kontorer og kontorlandskaber,
som opfylder netop den specifikke købers behov. Flemming Didriksens erfaringer med design har medført, at efterspørgslen og interessen for Kidi’s reolprodukter er støt stigende. Siden starten er der kommet mange nye produktgrupper ind i sortimentet, blandt andet skænke, High Cube’s, vitriner og borde i mange forskellige udformninger.

Leveringsmæssigt har Kidi valgt at være lagerførende i Danmark med det meste af sortimentet, hvilket betyder, at kunderne ikke skal vente i månedsvis, men derimod kan forvente en levering inden for 1 til 3 uger efter bestillingstidspunktet.

Kidi har samtidig valgt at være meget synlig i firmaets kundekreds. Dette betyder, at firmaet anvender mange ressourcer på at besøge møbelforretninger m.v. med henblik på at tjekke udstillingsmodeller og samtidig foretage nødvendige justeringer
og brush-ups, så salgspersonalet i butikkerne er dus med produkterne og kan vejlede og fortælle kunderne om
principperne og dimensionerne i blandt andet Square Reolen®.

Efter nu mere end 20 år i branchen er Kidi’s nøgleord stadig: et højt serviceniveau, tæt kundepleje og hurtig levering.