Om os

Marts måned 2004 startede firmaet Kidi op, som et nyt lille firma, hvor nøgleordet var højt serviceniveau, tæt kundepleje og hurtig levering.

Bag virksomheden står ægteparret Kirsten Stilling og Flemming Didriksen, der – med kombination af for- og efternavne – begge har lagt navn til firmaet.

Flemming Didriksen har arbejdet i møbelbranchen siden 1981 og har derfor et indgående kendskab til branchen, ligesom han i alle årene har brugt en del tid på at designe møbler og her er det seneste skud på stammen udover Square reolen – Square Circle, der som rund reol, kommer med nogle helt nye og unikke in-put til design.

Square reolen som er firmaets ”baby” er et modul byggesystem, som består af moduler i malet MDF og Massiv fingertappet eg i målene 35,4 eller 70,8 cm. Det er et grundprincip, at de udvendige mål på elementerne er faste og derfor altid flugter på alle leder, også når flere elementer sættes sammen – en egenskab der er temmelig unik på markedet.

Udover at levere reoler til alle førende møbelforretninger i Danmark og Norge, har firmaet også fat i business to business markedet, som er et utrolig spændende marked, idet det ofte kræver lidt ud over det sædvanlige, at møblere et større kontor, så alle behov bliver tilgodeset – men her kommer Flemmings designer-gen så i brug og det ender altid med nogle gode brugbare løsninger.

For at være et skridt foran sine konkurrenter, har Kidi  valgt at være lagerførende i Danmark med alle deres varer, hvilket betyder at man ofte indenfor 1-2 uger kan levere reoler ud til de enkelte forretninger, således at kunderne ikke behøver at vente i måneder med at få den nye reol.

Kidi bruger også mange ressourcer på at besøge deres kunder, dels for at tjekke udstillingsmodellerne og give dem et lille brush-up, hvis det er nødvendigt og dels tjener kundebesøgene også det formål, at salgspersonalet bliver skolet i produkterne, så de kan fortælle forbrugerne om bl.a. Square-systemets dimensionsprincipper.

Så man må sige, at efter 10 år i branchen, har firmaet formået at leve op til deres målsætning med højt serviceniveau, tæt kundepleje og hurtig levering.

kidi square reolen